Infektion i sår icd 10

23.04.2024

• Sårinfektion är kapabel skyldes patientens egne mikroorganismer (endogen infektion) alternativt mikroorganismer udefra (eksogen infektion).

Diagnostiske kriterier

• Forudgående kirurgisk indgreb
• Udvikling af typisk betændelsesreaktion, eventuellt. tillsammans med abscesdannelse inom detta opererede område
• Podning fra såret til D+R  

Sygehistorie

• Sårinfektion forekommer ofte 5-10 dage efter detta kirurgiske indgreb, dock kunna forekomme allerede efter et døgn alternativt lang period efter udskrivelsen
• Feber är kapabel være detta første tegn 
• Irritation, hævelse og rødme, alternativt misfarvning, omkring cikatricen/såret
• Ofte pulserende/dunkende smerter

Kliniske fund

• Kirurgiske sår koloniseres altid tillsammans bakterier, også potentielt patogene, hvilket kunna medføre sårinfektion efter indgreb
• Initialt ser såret ikke særlig betændt ud, dock der er ofte rødme og ødem
• Efterhånden udvikles rødme, hævelse og varme omkring såret, eventuellt. sekretion
  • Spreder betændelsen sig ud inom vævet tillsammans ett vass afgrænsning til detta raske væv, är kapabel detta være forårsaget af en streptokokinfektion
• Palpation af såret är kapabel afsløre enstaka absces
  • Faste alternativt fluktuerende områder, krepitation alternativt ømhed kunna foreligge
• Dybtliggende infektioner förmå være vanskelige at påvise
• I tvivlstilfælde kunna man forsigtigt inspicere såret inom et mistænkeligt område
• Ultralydsundersøgelse af et operationssår är kapabel også afsløre enstaka dybereliggende absces og ødem inom vævet

Vurdering af pus

• E. Coli-bakterier
  • Giver gulbrunt, ganske tyktflydende, lidt klumpet pus tillsammans med fækal lugt
• Stafylokokker
  • Giver ofte tyktflydende og uppenbart gult alternativt hvidt pus, alternativt ravgule skorper, se impetigo
• Streptokokker
  • Giver oftest serøs, gennemskinnelig, lugtfri eksudation og ikke pus

I relation til bakteriologisk agens

• Streptokokinfektion
  • Giver ofte høj förhöjd kroppstemperatur og betydelig almenpåvirkning tillsammans med høj puls
• Stafylokok- og E. coli.infektion
  • Giver begrænset alternativt moderat forhøjet förhöjd kroppstemperatur tillsammans mindre almen påvirkning og mindre pulsreaktion
• Proteus- og pseudomonas infektion
  • Giver normalt mindre almenpåvirkning
  • Ofte grønligt pus ved pseudomonas

Supplerende undersøgelser inom almen praksis

• Podning mhp. dyrkning og resistensundersøgelse (D+R)
• Ved mistanke angående udvikling af systemisk infektion tages Hb, CRP, leukocyttal tillsammans med differentialtælling
• Hvis muligt kunna eventuellt. absces vurderes tillsammans med ultralydsundersøgelse

Andre undersøgelser hos expert alternativt undersøgelse på sygehus

Mikrobiologisk undersøgelse

• Såret vaskes grundigt tillsammans sterilt saltvand, og alle nekroser fjernes, før der bliver taget podning fra sårbunden
• Evt. bloddyrkning hos febril patient

Differentialdiagnoser

Behandlingsmål

• Sanere infektion
• Undgå komplikationer såsom svær ardannelse

Generelt ifall behandlingen

• Grundbehandlingen af alvorlig postoperativ sårinfektion er kirurgi og drænage af pus 
• Antibiotika bliver kun självklart ved sikkert inficeret sår, alternativt hvis kirurgisk revision alene anses for utilstrækkelig
• Generelle behandlingsprincipper er af massiv betydning
  • Immobilisering
  • God smertebehandling
  • Evt. oxygentilførsel og infusion af i.v. væske ved akut påvirket patient

Håndtering inom almen praksis

• Hvis der ikke er mistanke ifall dyb infektion alternativt absces, og patienten er upåvirket, kunna der startes antibiotisk behandling guidet af podesvar
• Kirurgiske sårinfektioner hos patienter tillsammans med ekstern fixation af frakturer skal ses af ortopædkirurger 

Råd til patienten

• Sengeleje alternativt anden form eller gestalt for immobilisering är kapabel være aktuel
• Kontakt læge igen ved forværring af tilstanden

Medicinsk behandling 

• Ved mistanke angående stafylokokinfektion      
• Ved pencillinallergi
• Ved dyb infektion inom huden/mistanke angående absces
  
  •  Tbl. clindamycin 600 mg x 3 dagligt og tbl. ciprofloxacin 500 mg x 2 inom 10 dage
  • Ved mulig tilblanding tillsammans anaerobe mikroorganismer suppleres til 3-stofsbehandling tillsammans med tbl. metronidazol 500 mg x 3 dagligt
• Revider behandlingen, når dyrkningssvaret foreligger
• Overvej billeddiagnostik alternativt henvisning til kirurgisk revision ved kompliceret infektion/manglende inverkan af behandlingen

Kirurgi

• Behandlingen ved etableret sårinfektion er at åbne såret og drænere detta for pus 
  • Evt. tilstrækkeligt at fjerne nogle suturer, men sædvanligvis må hele såret spaltes
• Afgrænsede infektioner tillsammans pusdannelse behandles tillsammans med incision og drænage
  • Debridement
  • Bølge- alternativt rørdræn förmå være nødvendigt for at sikre tilstrækkelig drænage

Forebyggende kirurgi 

• Ved stærkt forurenede sår, hvor detta er sandsynligt, at der udvikler sig ett subkutan infektion, är kapabel detta være enstaka fordel at lade såret stå åbent
• Sårrensning gennemføres ved at spule såret og fjerne fremmedlegemer. Eventuelle nekroser fjernes
• De dybe team (fascien) bliver lukket, mens hud og subcutis lades åbent. detta dækkes eventuellt. af enstaka alginat alternativt lignende förband, likt inspiceres på 4.-5. solens tid og lukkes da, hvis der ikke er tegn til infektion
• Immobilisering af den inficerede kropsdel
• Et rent granulerende sår er at foretrække frem for ett sårinfektion
  • Ardannelse er liksom regel begrænset

Forebyggende behandling

• Håndhygiejne: Kirurgisk hånddesinfektion udføres efter kirurgisk håndvask alternativt vilket selvstændig papper mellem to på hinanden følgende invasive indgreb. Målet tillsammans med kirurgisk håndvask tillsammans rengöring er at fjerne märkbart såvel såsom usynlig forurening, dræbe den transiente flora og reducere den residente flora på hænder, håndled og underarme
• Det er ikke dokumenteret, at brugen af forbinding reducerer forekomsten af postoperative sårinfektioner. Der er forskellige typer af forbinding, herunder nogle tillsammans med antiseptisk barriere, dock detta kunna ikke dokumenteres, at én type af forbinding er bedre end andre tillsammans med hensyn til at reducere forekomsten af postoperative sårinfektioner
• Præ- og peroperative faktorer betydning; forberedelse af patienten, fx metode til hårfjernelse, hud- alternativt slimhindedesinfektion, profylaktisk antibiotika
• Atraumatisk sårbehandlingsteknik
• Fornuftig brug af isolationsteknikker, præoperativ antibiotika og udsat primærlukning är kapabel bidrage til at begrænse omfanget af sårinfektioner
• Profylaktisk antibiotika er indiceret, når man beneath indgrebet förmå forudse, at infektionsrisikoen er høj, fx ved dem fleste abdominalkirurgiske indgreb   
• Unødvendig hyppige skift af förband er infektionsfremmende
• Rygestop og patient skal undgå stort alkoholindtag

• Ved udvikling af systemiske symptomer og tegn på sårinfektion
• Ved komplicerede sårinfektioner fx efter kraniotomi, cochlear implants, ekstern fixation og lign.

• Hvis patienten ikke fornemmer mindre smerte, rødme alternativt hævelse efter 1-3 dage, skal tilstanden revurderes

Sygdomsforløb

• En postoperativ sårinfektion vil vilket regel først udvikle sig og blive märkbart efter 5-10 dage
• Det postoperative forløb bliver mere besværligt og langtrukkent

Komplikationer

• Absces
• Flegmone og eventuellt. lymfangit
• Sepsis
• Ardannelse og synekkier

Prognose

• De fleste sårinfektioner forværrer sygeforløbet

Definition

• Kirurgiske sår koloniseres altid tillsammans bakterier, også potentielt patogene, hvilket kunna medføre sårinfektion efter indgreb
• Overfladisk infektion
  • Omfatter hud og subkutant væv ind til fascien
• Dyb infektion
  • Omfatter herudover alternativt alene fascie og eventuellt. muskulatur alternativt andre organer

Forekomst

• Postoperative sårinfektioner på danske hospitaler besitter vist sig at udgøre op til ett tredjedel af dem sundhedssektorerhvervede infektioner
• Sårinfektioner er årsag til enstaka betydende morbiditet og mortalitet blandt dem berørte patienter og medfører et øget ressourceforbrug inom sundhedsvæsenet
• Tidligere studier äger vist, at 3-16 % af patienter på somatiske hospitalsafdelinger til enhver period har en nosokomiel infektion  
• Forekomsten af infektioner hos kirurgiske patienter är kapabel være så høj vilket 50 % på stark afdelinger og brandsårsafdelinger

Ætiologi og patogenese

• En lang række patientrelaterede, kirurgiske og hygiejniske faktorer besitter indflydelse på forekomsten af postoperativ sårinfektion2
• Patienter, liksom gennemgår større kirurgiske indgreb, er nærmest per definition immunosupprimerede
• Postoperative sårinfektioner skyldes bakterieforurening beneath alternativt efter detta kirurgiske indgreb
• Postoperative sårinfektioner er særligt hyppige efter colorektale kirurgiske indgreb 
• Infektion udvikler sig sjældent, hvis
  • Kontamineringen er minimal
  • Indgrebet er atraumatisk
  • Subcutis er velperfunderet tillsammans med høj ilttension
• Særlig vigtig er den perifere perfusion af blod og ilt
• Almen svækkelse medkomorbiditet og svækket immunforsvar
• Rygning og alkoholoverforbrug disponerer til postoperativ sårinfektion

Bakteriologi

• Efter ren kirurgi
  • Som oftest stafylokokker (aureus), sjældnere beta-hæmolytiske streptokokker
• Efter kirurgi inom kontamineret område, fx traume- og abdominalkirurgi
  • Blandingsinfektioner domineret tillsammans med gramnegative, stavformede, anaerobe bakterier og enterokokker
• Som anført inom Sundhedsstyrelsens vejledninger ifall henholdsvis methicillin-resistente bakterie aureus (MRSA) og carbapenemase-producerende organismer (CPO) äger patienter tillsammans multiresistente bakterier samme krav på sundhedsydelser såsom andre patienter, og MRSA skal ikke eradikeres inden

Inddeling af operationssår

• Rene sår uden større eksogen alternativt endogen kontaminering
• Let kontamineret
  • Eks. galde- og ventrikelkirurgi
  • Infektionsrisiko 2-5 %
• Stærkt kontamineret
  • Eks. operationer på colon, akutte operationer pga. intestinal blødning alternativt perforation
  • Infektionsrisiko 5-30 %
• Efter operation inom inficeret hud alternativt bløddele
  • Her foreligger der infektionsrisiko >40 %

Disponerende faktorer

• Mange sygdomme: især kardiopulmonale sygdomme disponerer til sårinfektion på grund af nedsat vævsperfusion
• Rygning
• Alkoholoverforbrug
• Unødvendig traumatisering af væv
• Efterladte fremmedlegemer alternativt hæmatomer inom såret
• Brug af for mange ligaturer og/eller suturer
• Eksponering af såret for udtørring/tryk/friktion

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Link patientinformation